
KÆMP FOR HÆDER, ÆRE, DIN KLASSE OG DIN SKOLE I FUNKY DISCIPLINER, DER ALDRIG KOMMER PÅ DET OLYMPISKE PROGRAM.
PAUSELIGAEN ER EN MODERNE OG MANGFOLDIG MANGEKAMP ...
... hvor klasse-dyster afgøres med et brag i en spisepause, som fast indslag til morgensamlingen, som engagerende underholdning på fredagscafeen eller stilfærdigt gennem hele skoleåret.
​
NÅR ALLE BIDRAGER ...
... bliver sammenholdet i klassen stærkest. Uanset type, temperament eller talent kan alle score point til klassen i de mange discipliner.
PAUSELIGAEN BELØNNER FØST OG FREMMEST INITIATIV ...
... og er gavmilde med point til de klasser, der aktivt udfordrer de andre klasser. Ligeledes er der point for at tage udfordringen op.
​
Naturligvis er der også point for at vinde. Det er jo en dyst, hvor målet er at finde skolens stærkeste, klogeste, mest kreative, mest udholdende og mest initiativrige klassefællesskab.
DISCIPLINER
Her shiner klassens kreative hjerner, kunstneriske hænder eller mere stille og indadvendte temperamenter – uden for rampelyset.
​
Her gives både point for at deltage, for at levere og for at røre noget i nogen via anonymiserede afstemninger.
​​
Alle disciplinerne har deres egne skæringsdatoer.
PIND-FIGHT
Klassen strikker sammen et halstørklæde – som ved skoleårets afslutning med andre klassers garn-udfoldelser syes sammen til verdens længste halstørklæde, som til jul gives som julegaver til hjemløse.
​​​
Klassen tildeles point for antallet af centimeter halstørklæde og evt. bonus for kunstnerisk udtryk.
PENGE
Klassen skal få 1.000,- til at yngle. Investering i aktier eller købmandsskab? Klassen bestemmer.
​​
Point gives til den konkrete forrentning af beløbet på skæringsdatoen
PAY-UP
Klassen samler ind til velgørenhed og vælger selv hvad de ønsker at støtte.
​​​
Point gives efter størrelsen af det rejste beløb – og hvor mange elever, der har bidraget.
PRANKS
Klassen tager gas på en lærer eller på en ældre klasse – og filmer det naturligvis.
​
Point gives for originalitet og efter online karaktergivning.
PLANTEKASSE
Klassen bygger en plantekasse af genbrugsmaterialer, sår frø – og bruger de grønne fingre til at passe blomster og afgrøder.
​
Point for udbytte, design og wow-faktor.
POESI
Klassens digterspirer sætter livet på strofer og måske på rim.
​​
Point for initiativ, mod og wow-faktor.
PROMPT
Hver måned en ny kreativ opgave, som løses ved at prompte AI til at skabe et stykke grafik; et logo, en annonce, et budskab...
​
Point for initiativ og wow-faktor.
PEN
Skriv en historie. En god historie, man ikke kan lægge fra sig. Forfatterspirer, grib pennen!
​​
Point for initiativ og wow-faktor.
PARLEZ
Online sprogtests for internationale snakkehoveder!
​​​
Point for præcision og forståelse.
PENSEL
Skab et stykke billedkunst og udstil det i Danmarks største virtuelle skolemuseum.​​
​
Skolens elever stemmer om og kårer skoleårets bedste elev-værk, som optages i en vandreudstilling, der i det følgende skoleår turnerer rundt på landets skoler.
​
Point for initiativ og wow-faktor.
PARALLELPARKERING
Film din bedste parallelparkering mens du stadig har dit midlertidige kørekort.
​​​​
Point for hastighed og præcision.
FÆLLESSKABENDE AKTIVITET
... fra Akademiet for Fællesskabende Unge, der søger at styrke klassens sammenholdet ved at give alle klassens elever mulighed for at gøre en indsats for og bidrage til fællesskabet – uanset type, talent og temperament.
Projektet blev udtænkt på AFUs Ildsjæle-konference i januar 2024, og har siden været under udvikling – og er det stadig.
Indsatsen finansieres af de enkelte discipliners sponsorer.
BACKSTAGERS
Ida Engstad Poulsen (Rødkilde Gymnasium)
Kirsten Abildgaard (Randers HF)
Esben Hjeresen (Fredericia Gymnasium)
Carl Ejrnæs Sprinkel (Allerød Gymnasium)
Emil Kirketerp Hansen (Solrød Gymnasium)
PARTNERSKABER & SPONSORATER
Ring +45 53 64 58 43 • Skriv p@afudk.dk
​
AKADEMIET FOR FÆLLESSKABENDE UNGE
Mød os på Slagtehusgade 10 • 1757 Kbh V
www.afudk.org • hq@afudk.dk






